Hvad er CIDP?

CIDP betragtes som en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens eget væv. I CIDP angribes myelin (demyelinisering), hvilket bidrager til en lumsk betændelse langs de perifere nerver. Nerveimpulserne bremser ned som en følgevirkning eller stopper helt, hvilket fører til stigende muskelsvaghed og sensorisk svækkelse i lemmerne, hvilket kaldes polyneuropati. Immunsystemet er ikke i stand til at stoppe det fejlrettede inflammatoriske angreb mod myelin, og sygdommen bliver derfor kronisk ^(1-4). 

Symptomer

De vigtigste symptomer på CIDP er stigende tab af følesanserne, muskelsvaghed og prikken i arme og ben, i en proces der udvikler sig langsomt. Symptomer starter normalt i fødder og underben, hvilket kan føre til vaklende gang. Over tid kan lårmusklerne, hænderne og armene også påvirkes. Det kan være svært at rejse sig fra siddende stilling og sværere at gå. Hvilke symptomer, der opstår og deres sværhedsgrad, varierer imidlertid mellem forskellige mennesker og forskellige versioner af sygdommen. Symptomerne kan enten gentage sig eller udvikle sig langsomt ^(1-5). 

Hvem bliver ramt?

CIDP kan forekomme i alle aldre, men de fleste bliver syge i en alder af 50-70 år. Risikoen for CIDP stiger med stigende alder, og sygdommen blandt voksne rammer flere mænd end kvinder. Hos børn med sygdommen er der ingen klar kønsforskel ⁽⁵⁾.  

Hvor almindeligt er CIDP?

CIDP er en sjælden neurologisk lidelse, der anslås at forekomme globalt hos 0,8-9 mennesker pr. 100.000. I Sverige anslås det, at 3-4 voksne pr. 100.000 indbyggere har CIDP. I aldersgruppen 0-18 år har færre end 1 pr. 200.000 indbyggere CIDP ⁽⁵⁾.

Ubehandlet CIDP

Uden behandling udvikler sygdommen sig med tilbagefald eller i et kronisk forløb, der kan føre til vanskeligheder med at gå og behove for ganghjælpemidler ⁽⁵⁾. Det er derfor vigtigt at få en diagnose og behandling for at bremse sygdomsforløbet og forhindre funktionsnedsættelse ⁽³⁾.

Behandling

Flere typer behandlinger er tilgængelige, der sigter mod at påvirke immunsystemet og reducere betændelsen i de perifere nerver. Uanset personens alder er valget primært mellem immunoglobulin, kortison eller en kombination af disse. Hvis dette ikke er nok til at dæmpe symptomerne, kan plasmabytes eller behandling med andre immunmodulerende lægemidler overvejes ⁽⁵⁾.

Ud over behandling med lægemiddel kan habiliterings- eller rehabiliteringsinterventioner være nødvendige. Fysioterapi, skiftende arbejdsmåder, tilpasninger og hjælpemidler kan gøre det muligt for patienterne at være aktive baseret på den enkeltes forudsætninger. Psykologisk støtte er også vigtig ⁽⁶⁾.

De fleste børn kommer sig helt eller delvist efter behandling, mens voksne kan opleve varige svækkelser såsom tab af styrke i benene og vanskeligheder med at gå, medmindre behandlingen påbegyndes på et tidligt tidspunkt ⁽⁵⁾.

Det er derfor vigtigt at modtage behandling for at muliggøre et aktivt liv uden hjælpemidler og en fungerende hverdag baseret på den enkeltes behov ^(3,5). Diskuter med din neurolog, hvilken type behandling der fungerer bedst for dig.

Referencer:

1. Janusinfo
   Behandling av kronisk inflammatorisk demyeliniserande polyneuropati - Janusinfo.se
2. Neuro
   CIDP | Läs om forskning & behandling - neuro.se | Neuro
3. Internetmedicin
   Behandling av kronisk inflammatorisk demyeliniserande polyneuropati - Janusinfo.se
4. 1177/Om nervsystemet 
   Så fungerar nervsystemet - 1177
5. Socialstyrelsen 
   Kronisk inflammatorisk demyeliniserande polyneuropati - Socialstyrelsen
6. Socialstyrelsen
   Informationsblad om Kronisk inflammatorisk demyeliniserande poly-neuropati, CIDP (socialstyrelsen.se)