)
Introduktion til von Willebrands sygdom
Introduktion til von Willebrands sygdom
Von Willebrands sygdom (VWS) er den mest almindelige årsag til en medfødt øget blødningstendens. Der findes flere forskellige typer af VWS. Sygdommen skyldes mangel på eller nedsat funktion af et protein (æggehvidestof), der kaldes ”von Willebrand-faktor” (VWF), og som dannes i væggen på blodkar.
Hvad er von Willebrands sygdom?
Von Willebrands sygdom (VWS) er den mest almindelige årsag til en medfødt øget blødningstendens. Der findes flere forskellige typer af VWS. Sygdommen skyldes mangel på eller nedsat funktion af et protein (æggehvidestof), der kaldes ”von Willebrand-faktor” (VWF), og som dannes i væggen på blodkar.
VWF findes i blodet og er nødvendig for størkning af blodet, dvs. koagulation. Blodet indeholder kæder af VWF i forskellige længder, og proteinet medvirker også til transport af koagulationsfaktor 8 (FVIII). Ved mangel på VWF kan nogle patienter derfor også få et lavt FVIIIniveau.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt med VWF i blodet, eller hvis VWF ikke fungerer normalt, tager det længere tid, før blodet størkner (koagulerer), og blødninger stopper.
Der findes også en erhvervet (dvs. ikke-medfødt eller arvelig) form for VWS, som kan opstå senere i livet. Denne type VWS er langt mere sjælden end den arvelige form. Ved den erhvervede type er evnen til at danne VWF normal, men af en eller anden grund inaktiveres VWF helt eller delvist.
Denne informationsside handler først og fremmest om den medfødte form for VWS.
Hvordan koagulerer blodet under normale forhold?
Blodet cirkulerer i hele kroppen i et omfattende netværk af blodkar. Hvis der opstår skader nogle steder på kroppens væv, kan blodkarrene gå itu og lække blod. Hvis man skærer sig på en kniv, bliver blødningen synlig med det blotte øje. Hvis blødningen forekommer under hudoverfladen, kan den fremstå som et blåt mærke. Dybere skader kan give indre blødninger, som ikke ses. Kroppens koagulationssystem får blodet til at størkne og danne et koagel/blodklump, der stopper blødningen. Koagulationsprocessen kan inddeles i tre trin.
Koagulationsprocessen
 |
Trin 1 Blodkarrene trækker sig sammen (kontraherer) for at mindske blodets strømning til det beskadigede område. |
 |
Trin 2 Blodplader (trombocytter) er små blodlegemer med en diameter på mindre end 1/10.000-del centimeter (ca 2-3 mikrometer [my]), som cirkulerer i blodet. Blodplader klistrer sig sammen for at dække skaden i karvæggen. VWF fungerer som en lim, der holder blodpladerne på plads ved karskaden. Blodplader som sammenholdes af VWF danner en trombocytprop, der stopper blødningen midlertidigt. |
 |
Trin 3 For at få en varig blodstørkning kræves desuden, at blodet størkner (koagulerer), så der dannes et fast koagel. Det sker ved, at forskellige koagulationsfaktorer reagerer med hinanden på trombocytproppens yderside. Derved dannes et netværk, der består af lange fibrintråde. Fibrinnettet knytter trombocytproppen sammen til et fast koagel, der dækker lækagen i karvæggen permanent. |
 |
Normal von Willebrand-faktor med kæder i forskellig længde. |
Hvordan påvirker von Willebrands sygdom den normale koagulation?
VWF påvirker flere trin i koagulationsprocessen.
Koagulationsprocessen
 |
Trin 1 Blodkarret trækker sig sammen normalt. |
 |
Trin 2 En person med VWS har for lidt VWF eller nedsat funktion af VWF. Det bevirker, at blodpladerne får sværere ved at danne en trombocytprop. Trombocytproppen bliver lille og sart. |
 |
Trin 3 Fibrinnettet dannes langsommere og bliver sartere end normalt, dels fordi trombocytproppen er dårligere, og dels fordi personer med VWS også kan mangle faktor VIII (FVIII), som er en såkaldt koagulationsfaktor. FVIII er meget sart og inaktiveres let, men beskyttes normalt af VWF, fordi VWF er et transportprotein for FVIII. Ved VWF-mangel opstår der således også mangel på FVIII. |
 |
Unormal von Willebrand-faktor |
Hvor almindelig er von Willebrands sygdom?
Nogle forskere mener, at arvelige former for VWS kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer i normalbefolkningen. Eftersom mange kun har meget milde problemer, opdages sygdommen kun hos et fåtal.
Hvem kan have von Willebrands sygdom?
Både kvinder og mænd kan have VWS. Kvinder mærker dog tydeligere, at de har sygdommen, fordi VWS kan give anledning til kraftige menstruationsblødninger og unormalt voldsomme blødninger efter en fødsel. Selvom VWS er en medfødt og arvelig sygdom, findes den allerede ved fødslen. Derfor kan selv børn have VWS.
Kan von Willebrands sygdom overføres fra forældre til børn?
Ja. Hvis den ene eller begge forældre har VWS, kan sygdommen nedarves til børnene. Arvegang kan du læse mere om her.
Hvorfor sygdommen hedder von Willebrands sygdom (samt lidt historie)?
VWS er opkaldt efter en finsk læge, Erik von Willebrand, som i 1926 beskrev tilstanden hos en familie på Åland. Han indså, at VWS ikke er samme sygdom som klassisk blødersygdom (hæmofili), som er en anden arvelig blødningsforstyrrelse, der næsten udelukkende optræder hos mænd. Allerede i 1852 blev lignende familier beskrevet i USA og Europa med såvel kvindelige som mandlige blødere, men sygdommen klassificeredes dengang som hæmofili.
Erik von Willebrand
Erik von Willebrand kaldte selv tilstanden for ”hereditær pseudohæmofili” eller ”konstitutionel trombopati”. I artiklen fra 1926 indgik en stamtavle med 57 personer fra to beslægtede familier over fire generationer. Af de elleve børn i familien S var der kun fire, der ikke havde blødningssymptomer. I følge arvelighedsanalysen, som blev fremlagt i artiklen, drejede det sig om dominant arvegang, som du kan læse mere om her.
Erik von Willebrand og hans forskning blev fremlagt af de finske læger, R. Lassila og O. Lindberg, i en artikel i Haemophilia (2013), 19, 643647.
Hvor alvorlig er von Willebrands sygdom?
Det kommer an på sygdommens type og sværhedsgrad. De fleste har VWS i en meget mild form og mærker knapt, at de har sygdommen, før de får en kraftig blødning i forbindelse med en ulykke eller en operation.
Nogle personer med VWS bløder ret ofte. Det drejer sig i så fald oftest om næseblod eller kraftige menstruationsblødninger. Personer med mild VWS får kun svære blødninger, hvis de kommer til skade eller opereres uden forudgående behandling. Derimod kan personer med svær form for VWS få voldsomme blødninger, uden at de er kommet ud for en ulykke. Det kan dreje sig om blødninger i led (f.eks. knæled) eller svære mave- eller tarmblødninger.
Svære former af VWS forekommer yderst sjældent. Sværhedsgraden er ofte uforandret gennem hele livet. Således forbliver milde former for VWS milde hele livet. I visse tilfælde med middelsvær eller mild form aftager sygdommen ofte med årene, eftersom mængden af VWF i blodet kan øges med alderen.
Kan den arvelige form for von Willebrands sygdom helbredes?
Nej, VWS kan ikke helbredes i øjeblikket. Der bliver forsket i det, og i fremtiden vil der eventuelt kunne findes en metode til at helbrede sygdommen, f.eks. med genterapi. Det er en livslang, ofte mild forstyrrelse. Heldigvis findes der effektive og sikre lægemidler til at behandle og forebygge blødninger.
Hvilke forskellige typer af von Willebrands sygdom findes der?
VWS inddeles i tre kategorier type 1, type 2 og type 3. Type 2 findes i flere forskellige undertyper (subtyper). Når der ikke er tilstrækkeligt med VWF i blodet, eller hvis VWF ikke fungerer normalt, tager det længere tid, før en blødning standser.
Hvad er von Willebrands sygdom type 1?
Type 1 er den mest udbredte form for VWS. Den omfatter ca. 75 % af alle tilfælde. Ved type 1 fungerer VWF normalt, men der er ikke nok af faktoren i blodet.
Mange personer med VWS type 1 har slet ingen blødningsproblemer, før de kommer til skade eller bliver opereret. Så kan de få en alvorlig blødning.
Andre har milde symptomer såsom:
- blå mærker
- blødninger fra næse eller mund
- langvarige blødninger fra snitsår.
Nogle kvinder med VWS har kraftige menstruationer. Menstruationsblødningerne kan være så kraftige, at de påvirker kvindens livskvalitet.
Skader eller operationer kan føre til svære blødninger også ved en mild form for VWS. Derfor er det vigtigt at undersøge personer, der har mistanke om, at de kan have VWS.
Hvad er von Willebrands sygdom type 2?
Type 2 er mindre udbredt end type 1. Omtrent 20–25 % har type 2.
Ved type 2 kan mængden af VWF i blodet være normal. Derimod fungerer VWF ikke som den skal, hvilket giver anledning til flere koagulationsproblemer.
Der findes flere undertyper af type 2 afhængigt af, hvad der er galt med VWF. Det er vigtigt at bestemme, hvilken undertype en person med VWS tilhører, fordi de skal behandles forskelligt.
Derfor er det vigtigt at få en præcis diagnose.
Type 2A er den mest almindelige undertype og udgør ca. 15-20 % af alle tilfælde med VWS. Ved denne type kan mængden af VWF være nedsat, eller der kan være nok af den, men den er forkert bygget op, og proteinet er for kort. Derfor kan den ikke samle blodpladerne og klistre dem fast til hullet i det beskadigede blodkar. Faktor VIII-niveauet kan være næsten normalt eller nedsat.
Type 2B berører omkring 5 % af alle med VWS. Problemet med denne type er, at VWF helt selv binder sig til blodpladerne ude i selve blodomløbet – i stedet for at binde sig til området i det beskadigede blodkar. Kroppen begynder straks at fjerne disse sammenklistrede blodplader fra blodomløbet, hvilket kan medføre, at man kan komme til at mangle blodplader.
Type 2N er yderst sjælden. Her fungerer von Willebrand-faktoren, så blodpladerne klistrer sammen omkring det beskadigede område i blodkarret. Men den kan til gengæld ikke fragte den faktor VIII, som er nødvendig til at sikre selve størkningen, og som skal gøre proppen i såret solid. Derfor har personer med type 2N som regel normale niveauer af VWF, men et usædvanligt lavt niveau af FVIII i blodet. Tilstanden kan derfor forveksles med mild hæmofili A.
Type 2M er endnu en yderst sjælden undertype. Ved denne type har VWF sværere ved at binde sig til blodpladerne.
Hvad er von Willebrands sygdom type 3?
Type 3 er meget sjælden og forekommer kun hos ca. 1 ud af 500 000 personer i befolkningen. Det er den alvorligste form for VWS. Personer med type 3 har ingen eller næsten ingen VWF i blodet. Derfor har de også meget lidt FVIII i blodet, eftersom VWF er et transportprotein for FVIII. Disse personer kan have hyppige blødninger, og blødningerne kan blive alvorlige, hvis de ikke behandles. Spontane ledblødninger og svære mave-tarm-blødninger kan forekomme. Kvinder med VWS type 3 kan have behov for behandling med VWF-koncentrat for at dæmpe kraftige menstruationsblødninger.
Oversigt over von Willebrands sygdom
| Type | Andel patienter | Sværhedsgrad | Generelt | Midler mod blødninger |
|---|---|---|---|---|
| 1 | 75% | Oftest mild | Nedsat niveau af VWF | Desmopressin i de fleste tilfælde |
| 2 | 20-25% | Oftest mild til moderat | Nedsat niveau og defekt funktion af VWF. Flere undertyper | VWF-koncentrat i de fleste tilfælde. Desmopressin i nogle tilfælde. Desmopressin må ikke anvendes ved type 2B |
| 3 | Nogle få procent | Svær | VWF mangler helt, og FVIII-aktiviteten er meget lav | VWF-koncentrat i samtlige tilfælde. Reagerer ikke på desmopressin |
Læs mere om von Willebrands sygdom
Arvegang
VWS er arvelig og skyldes en forandring i arveanlægget for VWF. Eftersom VWS er arvelig, findes den ofte hos flere medlemmer af samme familie og slægt. Sygdommen kan spores ved at oprette et stamtræ.
